Si-Jo Yip Man
Stormester Yip Man var den ottende arvtager i den genealogiske linje af Wing Tsun Kuen-mestre.
Han voksede op i en velhavende familie, der ejede betydelige landbrug og ejendomme i Fatshan. Mange antog, at Yip Man ville være et forkælet barn, bange for fysisk arbejde. Til alles overraskelse viste han en dyb interesse for kampsport og studerede Wing Tsun under Chan Wah Shun fra han var 13 til 16 år gammel. Efter sin lærers død flyttede Yip Man til Hongkong, hvor han modtog sin uddannelse på det prestigefyldte katolske St. Stephen’s College.
Begyndelsen på Wing Tsun-arven
I Hongkong mødte Yip Man Leung Bik, den ældste søn af Leung Jan og Kung Fu-bror til Chan Wah Shun. Leung Bik genkendte Yip Mans ånd, beslutsomhed og kvaliteter som en sand kriger og tilbød at lære ham alt, han selv havde lært fra sin far. På blot nogle få år mestrede Yip Man hemmelighederne bag Wing Tsun Kung Fu, som de blev videreført af Leung Bik, selvom han forblev utilfreds med sin egen udvikling.
Som 24-årig vendte Yip Man tilbage til Fatshan, hvor han trænede intenst med sin ældre Kung Fu-bror Ng Chung So og hans elever og forfinede dermed sine færdigheder yderligere.
Mange anekdoter fra Fatshan fortæller om Yip Mans bedrifter – som f.eks. da han hurtigt nedlagde en soldat, der pegede en pistol mod ham, eller da han sparkede gennem tykke trædøre med en fejende bevægelse. Yip Man deltog i mange dueller og vandt ofte på blot ét sekund. På trods af sin mesterskab havde han ikke planer om at videregive sin Wing Tsun-viden – ikke engang til sin egen søn.
Wing Tsun Kung Fu’s vej
Under Anden Verdenskrig, da dele af Kina var under japansk besættelse, blev Yip Mans familieejendomme ødelagt, og livet blev vanskeligt. En japansk officer, der havde hørt om Yip Man, tilbød ham en stilling som militær instruktør. Som en ægte patriot afslog Yip Man tilbuddet fra besættelsesmagten. Efter krigen flyttede han og hans familie til Hongkong. Hans adelige baggrund, stolthed og særegne temperament gjorde det svært for ham at finde passende arbejde, og familien levede i en periode i fattigdom.
I 1949, opmuntret af en nær ven, gik Yip Man med til at undervise i Kung Fu for medlemmer af Hongkongs Restaurantarbejderforening. Både elever og instruktører mødte i begyndelsen ham og hans undervisning med skepsis. Wing Tsun Kung Fu tiltalte ikke straks udenforstående – det manglede de prangende, brede bevægelser og stande, der kendetegnede andre stilarter. Ligesom sin lærer brød Yip Man sig ikke om pral eller offentlige opvisninger.
Efter fire år i foreningen med kun fire elever åbnede Yip Man sin egen skole med deres hjælp. Herfra voksede interessen for Wing Tsun Kung Fu støt. Efterhånden som flere elever sluttede sig til, flyttede skolen til større lokaler, og både Yip Man og hans praktiske system blev mere og mere populære – især blandt politibetjente i Hongkong.
Yip Mans arv
I 1967 grundlagde Yip Man, med hjælp fra sine elever, Hong Kong Wing Tsun Athletic Association, åbnede flere hold og udbredte Wing Tsun-systemet yderligere. I maj 1970 trak Yip Man sig tilbage fra undervisningen og begyndte at nyde et roligere liv. Han overdrog ledelsen af sin skole til sin yndlingselev, Leung Ting.
Han tilbragte sine morgener og aftener med at drikke te alene eller sammen med elever i sin tehus, ofte i sjov og samtale – uden at fremhæve sin rolle som mester. Hans filosofi var ydmyg:
“Hvorfor prale? Du er kun speciel, hvis folk respekterer dig.”
Omkring 1970–71 blev Bruce Lee en global Kung Fu-filmstjerne og gjorde Jeet Kune Do populært – selvom han engang havde været elev af Yip Man. På trods af forbindelsen pralede Yip Man aldrig af at være Bruce Lees lærer. Når folk roste ham for det, smilede han blot. Han diskuterede aldrig med dem, der misforstod Wing Tsun-teorien.
Stormester Yip Man døde den 2. december 1972 og efterlod sig en varig arv. Hans elever fortsatte med at udbrede og udvikle Wing Tsun Kung Fu-systemet over hele verden.
